Et # der forandrer verden.

17. februar 2018 holdt Emma Gonzalez, en overlevende efter skoleskyderiet i Parkland, Florida, tale ved et folkemøde for bedre våbenkontrol, der var arrangeret som følge af skyderiet. Rasende, ulykkelig og i knivskarpe vendinger råbte hun sin frustration og sorg ud.

#neveragain rammer det magtfulde National Rifle Association lige i solar plexus. De klassiske argumenter fungerer ikke, når man står ansigt til ansigt med ofrene for den lovgivning, man advokerer for.

Skoleskyderiet er en smertefuld hændelse og ikke nem at skrive om. Når jeg alligevel vælger at skrive om det, skyldes det den social media dynamik, der udspiller sig, og som vi har set flere eksempler på de senere år: samspillet mellem organisk reach, når mennesker deler med hinanden, og hashtag som organisationsform. Det er et samspil, man som klassisk afsender må interessere sig for. For når det rykker, så rykker det med ekspresfart.

Emma Gonzalez går viral
 Gonzalez’ tale blev vist på CNN som en del af nyhedscyklen, ligesom andre frygtelige hændelser. Ude af øje, ude af sind kunne være overskriften på mediernes og befolkningens evne til at bevare fokus. Men CNN lægger indslaget på YouTube, ligesom versioner postes på andre etablerede mediers YouTube-kanaler. Totalt løber antallet af visninger op i mange millioner.

Kombinationen af organisk reach og hashtag som organiseringsform gør det muligt at mobilisere hurtigere og mere effektfuldt end tidligere.
Styrken af Gonzalez’ ord motiverer imidlertid andre til at dele. Hun har den unikke emotionelle karisma, som virker ekstremt godt på social media. Hun siger, hvad mange har sagt, men sjældent med en sådan ret. Hun har uangribelig etos som overlevende. Der er blandt andet en version, hvor nogen har filmet sit tv, mens indslaget kører på CNN, og uploadet optagelsen på YouTube. Den er alene set over 30.000 gange. En anden video er postet med teksten: Please. Brug 10 minutter på denne video. Reach bliver enorm, når individer deler med andre individer, der deler med andre individer, der … Alle bække små bliver til 18 mio hits på Google.

Social media berører os, men risikoen for flygtighed er også stor her. Det har i årevis gjort det muligt for etablerede brancher og brands at være en tur i møllen uden at tage synderlig skade.


Hashtag som organisationsform
Men her kommer hashtag som organisationsform ind i billedet. Allerede dagen efter skyderiet opfandt Gonzalez og en håndfuld andre #neveragain og etablerede en Facebookgruppe. Det er naturligt for unge at organisere via social media. I skrivende stund har gruppen 139.000 medlemmer, og hashtag’et har mobiliseret gigantisk opmærksomhed og økonomiske bidrag, der gør det muligt at organisere mere aktivisme.

#neveragain rammer det magtfulde National Rifle Association lige i solar plexus. De klassiske argumenter fungerer ikke helt så godt, når man står ansigt til ansigt med ofrene for den lovgivning, man advokerer for. Når hvert dialogmøde optages og deles #neveragain. Det er svært at tale om tryghed og retten til at kunne forsvare sig op mod de screens, der deles på social media, af elevernes gribende beskeder til hinanden, mens de var under beskydning. ”I love u babes” ”I love you too” ”U will be ok. Just pray”.

Kombinationen af organisk reach og hashtag som organiseringsform gør det muligt at mobilisere hurtigere og mere effektfuldt end tidligere. Vi så det i det arabiske forår, en tragedie i sin egen liga. Vi har set det med #metoo.

Hvor det før har krævet meget at få en stemme i den offentlige debat, er det blevet mere tilgængeligt. Et hashtag kan angribe NRA og få store støtter som Hertz til at trække sig.

Det ændrer vores verden.