Hvorfor tøver virksomheder med at investere tungt i teknologi? Det drøfter man af og til i leverandørkredse. Ambitionerne er til stede, men i sidste ende vælges en mindre ambitiøs løsning. Er der ikke et paradoks i at vælge mindre ambitiøse løsninger, som ganske vist er simplere at implementere og arbejde med, når man samtidig står overfor konkurrence fra teknologistærke virksomheder, der trives i eller ligefrem driver forandring?

Virksomheder og rådgivere får meget mere kvalitet ud af at være på hold med hinanden end ved et klassisk kunde-leverandørforhold.
Et tænkt eksempel kunne være, at en større ”retailer” vælger en lille, afgrænset marketing automation løsning, som ikke stiller væsentlige krav til forandring af interne processer. Virksomheden isolerer investeringen til noget, ”der bor nede i marketing”, uden at forholde sig til eventuel gevinst ved ændringer af andre processer. Vel vidende at de står overfor konkurrenter som Zalando, som er benhårdt datadrevne og har digitaliseret hele værdikæden. For virksomheder som Zalando er marketing automation ikke et marketingteknologikøb, men en integreret del af forretningen.

Så er det et paradoks, at man erkender konkurrencesituationen, men ikke investerer nok i at ændre forretningsgange med teknologi som rygrad? Er det manglende viden? Organisatorisk inerti?

Leverandøransvar og tillid i relationen
De fleste velorienterede professionelle følger med i de teknologier, der rykker på deres eget område. De kender diskussionerne om brug af data til at optimere drift og vedligehold. De kender til datadreven produktudvikling og drift. De ved, at de på basis af data kunne skabe en større efterspørgsel. Men faktum er samtidig, at teknologi er et ”moving target” og penge desværre en begrænset ressource! Vi kan investere fra nu af og ind i evigheden, men teknologierne rykker hurtigere end en hest kan rende.

Når alt kommer til alt, er de fleste nødt til at investere ud fra et overordnet blik på hele forretningen og der, hvor investeringer giver størst gevinst. De fleste virksomheder må investere tungt i få, men strategisk vigtige indsatser, og investere mindre ambitiøst i andre.

Vi kan investere fra nu af og ind i evigheden, men teknologierne rykker hurtigere end en hest kan rende.

Vi leverandører har imidlertid et ansvar her. Vi må gå til virksomhederne og sammen med dem udvikle operationelle løsninger, der leverer reel værdi. Vi skal være skarpe til at levere en relevant og i sig selv bæredygtig minimumspakke. Mere ”minimum viable product” tilgang, der sandsynliggør overfor virksomheden, at de får værdi for selv den lille investering og et overordnet roadmap for, hvordan virksomheden over tid kan øge sin gevinst ved produktet. Det stiller krav til vores forretningsforståelse og evne til at tale ind i den større sammenhæng, som en levende, organisk forretning er. Vi må sandsynliggøre, at vi er en partner for virksomhedens fremtidige udvikling.

Dansk Erhverv har offentliggjort et diskussionsoplæg om god rådgivning, der indkredser grundreglerne for fremtidens rådgiver – og de er i samme spor. Virksomheder og rådgivere får rigtigt meget mere ud af at være på hold med hinanden end ved et klassisk kunde-leverandørforhold. Det kræver dog også noget af kunden. Det kræver tillid, åbenhed, og vilje – og ikke mindst tålmodighed – til at udvikle løsninger sammen. Det er nemlig ikke et paradoks, at virksomhederne investerer i mindre løsninger. Det er en naturlig følge af, at virksomheder må prioritere. Det skal vi kunne navigere i. Sammen.