Pages

  • Forside
  • Kontakt mig
Powered by Blogger.

Digital Must Win Battles

Digital rådgivning fra strategi til resultater

    • Home
    • Marketing
    • Data
    • Brugere

    Har influencers (den rette) indflydelse? Fremover skal influencers vænne sig til at dokumentere effekt. Ukritisk reach og like hunting kommer langt fra til at være tilstrækkeligt

    Influencers er højt prioriteret hos mange marketingfolk i disse tider. Influencers er en genvej til kundernes opmærksomhed og forhåbningen er, at de har målgruppens øre og tillid.

    I ordets egentlige betydning er en influencer en, der kan gøre sin indflydelse gældende overfor andre, så de derigennem bliver opmærksomme på fx en dagsorden, så de ændrer holdning eller handling eller køber et produkt.

    I ordets for tiden mest anvendte form er det et menneske, der har en følgerskare på social media, og som derfor antages at have et stort reach, der af uransagelige årsager forveksles med stor effekt. Det er ret beset ikke svært at bygge en følgerskare, særligt i nichesammenhæng. Antallet af såkaldte influencers vokser derfor gevaldigt, så Sydhavnsmor og Forstadsfar blander sig i koret med Caroline Wozniacki og teenageidolet Benjamin Lasnier.


    Influencers er i sidste ende kun loyale overfor deres eget personlige reach
    I teorien tager alle influencers deres personlige brand lige så alvorligt som Wozniacki og er selektive omkring hvilke produkter, holdninger og handlinger, de markedsfører. Ikke desto mindre bør man som ansvarligt brand bekymre sig om, hvorvidt en influencer er en god talsperson for ens brand. Det pibler nemlig frem med social media-personligheder med nogle tusinde følgere og en mere eller mindre klar profil. For at klare sig i konkurrencen er de nødt til hele tiden at ”have mere kant”.

    Fie Laursen er et aktuelt eksempel på en, der har bygget en solid personlig platform. I maj blev hendes brystforstørrende operation live streamet på Nygarts hjemmeside. Man må formode, at Nygart håber på at få flere kunder takket være live streamingen, som ifølge BT blev set af 200.000. Nogle af disse er selvfølgelig i målgruppen. Men andre er blevet draget af morbid interesse, lysten til at se bryster, andre er børn og teenagere for hvem det ærligt talt er helt off piste. Det er naturligvis et ekstremt eksempel på brug af en influencer til at opnå reach. Men det illustrerer det landskab, man bevæger sig ud i. Nu ved jeg naturligvis ikke, om Nygart har et afslappet forhold til den underholdningsværdi, de har skabt. Spørgsmålet er, hvordan deres brand bliver påvirket af sådan en omgang lir i den rigtige, betalingsvillige målgruppe?

    Fremover skal influencers vænne sig til at dokumentere effekt. Ukritisk reach og like hunting kommer langt fra til at være tilstrækkeligt

    Når man bruger influencers, rejser der sig ganske presserende spørgsmål: rammer man de rigtige målgrupper med de rigtige budskaber, kan man sikre brand consistency og brand safety? Tænk hvis Fie Laursen om lidt oplever, at hendes nye bryster ikke helt lever op til forventningerne. Hendes reach er ikke blevet mindre i mellemtiden. Og spørgsmålet man må stille sig som brand må samtidig være, om man føler sig komfortabel med at blive associeret med den historie. Der er en kæmpe risiko for, at ens brand bliver markedsført af en influencer side om side med brands og holdninger, som man ikke ønsker at blive associeret med.

    I det hele taget kan man være i tvivl om den reelle værdi af influencers i marketing-mixet. Burberry har for nylig sat et arbejde i gang for at kvantificere effekten af influencers, så adgangen til deres modeshows gives til de influencers, der reelt løfter brandet og genererer salg.

    Fremover skal influencers vænne sig til at dokumentere effekt. Ukritisk reach og like hunting kommer langt fra til at være tilstrækkeligt, særligt i betragtning af de risici der er forbundet med at bruge dem.
    Læs resten

    Marketing ejer kundeoplevelsen på tværs af kunderejsen og skal drive kunden til transaktion og loyalitet gennem sammenhængende kunderejser. Vi er sat i verden for at sikre excellente oplevelser til den enkelte kunde i hvert enkelt relevant kontaktpunkt. Det er tidens mantra og svært at være uenig. ”Nej, vi skal ikke skabe excellente oplevelser til den enkelte kunde i hvert enkelt relevant kontaktpunkt.” Den sætning vil ikke glæde en CEO. For at leve det mantra, skal vi have data. Mange data. Men hvad indebærer mantra’et egentlig?

    Vi er sat i verden for at sikre excellente oplevelser til den enkelte kunde i hvert enkelt relevant kontaktpunkt.

    Hvis vi starter bagfra, med ”den enkelte kunde”. Hvem er det?

    Type 1 er kendte kunder, der besøger vores kontaktpunkter. De har et unikt id i form af fx en cookie eller personhenførbare data. Vi ved, hvem de er, og kender deres adfærd fra vores egne kanaler, så vi ved, hvad de interesserer sig for hos os, og vi kan følge deres færden på nettet.

    Type 2 besøger vores kanaler, men vi kender dem ikke endnu. Dvs. ukendte kunder i kendte kanaler. Måske er de ikke helt ukendte. Hvis de kommer via digital annoncering, ved vi allerede noget. Vi kan fremover eksponere dem for indhold, som kan modne deres interesse.

    Type 3 er ukendte kunder i ukendte kanaler. Her findes potentielle målgrupper for vores budskab eller produkt. For at få fat på dem, skal vi kunne beskrive dem godt nok til, at vi kan skabe indhold, der vil motivere dem til at klikke og derved give sig til kende, så de modnes til type 2.

    Disse tre typer befinder sig på forskellige stadier i marketingtragten, fra ukendskab (3) over kendskab (2) til relation (1).

    Nu kommer vi til ”relevante kontaktpunkter” – dem, vi skal skabe excellente oplevelser i. Kontaktpunkter er der, hvor kunden møder virksomheden, fx et banner, website, service, produkt eller lignende. Forleden var jeg på besøg hos en virksomhed, der har over 50.000 kontaktpunkter. Så hvornår er et kontaktpunkt relevant? Ser vi kontaktpunktet fra kundens perspektiv, så er de steder, hvor kunden er i kontakt, relevante. Fra et brand experience-perspektiv er alle kontaktpunkter derfor relevante, men det er ikke sikkert, at de alle er forretningskritiske. Der må finde en værdiprioritering sted. Som virksomhed får man et betragteligt arbejde at gøre, hvis man skal skabe excellente oplevelser i alle kontaktpunkter. Især fordi kunderne ikke er ens.

    Det fører os til de ”excellente oplevelser”. Ikke nok med, at vi må håndtere tre typer kunder i de mange kontaktpunkter. En excellent oplevelse i kundeøjne matcher de behov, kunden selv har på det konkrete tidspunkt i det konkrete kontaktpunkt. Problemet er, at kunderne kommer til et kontaktpunkt med forskellige behov og mindsets. Det er temmelig vanskeligt at skabe excellence hver gang.

    Forhåbningen til datadrevet marketing er, at hvis vi har data nok, så kan vi tilpasse oplevelsen til den enkelte i hvert kontaktpunkt. Det koster kassen, men heldigvis er der mere overkommelige måder at arbejde med data. Fx gennem dyb kvalitativ forståelse af kunderne for at skabe reelt relevante services, som de gerne vil have en relation til. Ved at fokusere på udvalgte forretningskritiske kontaktpunkter, som virkelig er excellente, koblet til en rimeligt konsistent, men generisk brandoplevelse på tværs af øvrige kontaktpunkter. Den vej er mere opnåelig for de fleste virksomheder i dag.
    Læs resten

    Hvad har filmen Minority Report, Gladsaxe kommune og Cambridge Analytica med hinanden at gøre?

    Selv gud må være misundelig på det potentiale for at være alvidende, der ligger i de data, som høstes i samfundet i dag. Det rejser spørgsmålet: hvad vil vi være med til som borgere?  Data-etik må være et af de absolut vigtigste temaer i 2018.

    Som tillidsfulde får gennes vi hen mod den totale kortlægning af vores handlinger, følelser, tanker, netværk. Evnen til at kunne forudsige og påvirke vores næste handling, som i filmen Minority Report, er ikke længere science fiction. I filmen forudser og forhindrer politiet kriminalitet baseret på prediktive analyser. Det virker trygt, indtil data om hovedpersonen, spillet af Tom Cruise, bliver misbrugt. Se filmen og reflektér over, hvordan vores verden i stigende grad ligner den dystopi, der portrætteres i filmen. Det kan lyde som en vild dommedagsprofeti. Men Gladsaxe Kommune-initiativet og Cambridge Analytica (CA)-sagen har vist, at det er mere end som så.

    … tankevækkende er myndighedernes ambitioner om profilering af borgerne
    Læren af CA-sagen er større end, at nogle skurke angiveligt har høstet og brugt data ulovligt. Læren er, at det næsten alt sammen kunne gøres helt lovligt. Hver eneste dag bliver budskaber versioneret, så de passer til dig, til din nabo, til dit barn, din mor, din bror. Samme afsender, forskellig nuance, så det resonerer med den enkelte. Facebooks sjove like-knapper med hjertet og den sure smiley er til for at lave endnu mere præcis profilering af os som individer. Det er næppe for meget at sige, at de har et mere præcist billede af os, end de fleste af os har af os selv.

    Er tiden kommet til at vi genforhandler, hvordan politiske budskaber distribueres i en digital og datadrevet tidsalder?
    Selv uden Facebook kan vi segmentere baseret på andre datasæt og tracking! Når du klikker, kan vi finde andre, der ligner dig. Vi sender varianter af samme budskab ud til dem, der ikke reagerede første gang. Når én af dem reagerer, kan vi finde andre, der ligner. Det er, hvad vi gør nu. Tænk, hvad vi kan om to år.  Det er relativt uproblematisk, når det handler om at vise den nybagte mor ble-reklamer, eller når vi vil fortælle folk i lavtliggende områder om sikring mod oversvømmelse.


    Vi får et demokratisk problem 
    Men CA-sagen har vist, hvordan disse mekanismer udfordrer demokratiet. Det er ikke nyt, at politikere holdningspåvirker. Det nye er, at vi takket være data primært udsættes for indhold, der bekræfter vores eksisterende verdensbillede. At vi med data kan versionere budskaber fra selvsamme politiker, så de passer ret præcist til dig. Du ser ikke hele den politiske platform. Måske er der ikke engang en politisk platform, men blot budskaber, som bevidst er udvalgt og tilpasset. Du bliver bekræftet i, at Trump er din mand, og at Hillary er en b****.

    Lige så tankevækkende er myndighedernes ambitioner om profilering af borgerne. Gladsaxe Kommunes intention om at samkøre data om familiers historik og identificere potentielt udsatte børn er blevet til et regeringsinitiativ, som bør få enhver der kærer sig om civile frihedsrettigheder til at rejse et flag.

    Hvis vi er taknemmelige for det demokratiske system og de civile rettigheder, der er forudsætningen, bør vi alle opleve en vækkelse i denne tid. Nogle brancher – fx medicinalindustrien – har skærpede krav til deres kommunikation. Er tiden kommet til at vi genforhandler, hvordan politiske budskaber distribueres i en digital og datadrevet tidsalder? Hvordan kan vi værne om frihed og rettigheder op imod teknologiske muligheder, som kan anvendes til at nedbryde vores samfundsorden? Det er på høje tid, vi tager de diskussioner.
    Læs resten

    Det må have været rigtigt spændende at være en del af Berlingske Medias strategiproces. Rigtigt spændende! Det kommer til at have omkostninger for nogle mennesker, der har haft en rolle at spille i den tidligere strategi, og som nu enten må finde nye græsgange eller skal til at kalibrere til den nye strategi. Det er smertefuldt for dem og for organisationen som helhed. Samlet set er det dog en stærk, digitalt født tænkning, der ligger til grund for strategien. En tænkning, der afspejler de tekniske muligheder, vi har i dag, og som gør op med en historisk ballast, der er blevet for tung. Det er modigt, og det bliver spændende at se, hvordan implementeringen folder sig ud.


    Har vi glemt, hvorfor vi elskede nichemedierne?
    Vi kan af gode grunde ikke vide, hvad der er sket bag lukkede døre over de seneste 5-10 år. Jeg fokuserer her på digitals generelle udvikling, som Berlingske Media er et billede på.

    Koncernen er blevet skoset for at have igangsat en lang række initiativer – eller vertikaler – ved siden af hovedforretningen. Hovedforretningen forstået som det journalistiske produkt Berlingske Tidende i print og online-udgaven. Der har været vertikaler som fri.dk, dinepenge.dk, Magasinet Bilen eller dinby.dk, og business.dk for den sags skyld. Listen er relativt lang.

    Samlet set er det en stærk, digitalt født tænkning, der ligger til grund for strategien. En tænkning, der afspejler de tekniske muligheder, vi har i dag, og som gør op med en historisk ballast, der er blevet for tung.

    Måske har vi glemt, hvorfor hele den digitale mediebranche var så forgabt i vertikaler. Det var vi i høj grad, fordi annoncørerne gerne ville annoncere til læsere inden for det relevante segment. Annoncørerne ville gerne tæt på livstilssegmentet, på dem med lidt ekstra penge, som kunne investeres, dem der elsker biler, og tæt på lokalområdet. Således var nichemediet vejen til annoncørernes lommer. Det gælder generelt for medierne online, og nok i særdeleshed for Berlingske Media med deres ejerstrukturer. Medierne skabte miljøer for nichen, så man kunne tiltrække en stor, segmenteret volumen af trafik. Flere af niche-medierne var tæt på at være rene annoncetillæg.

    Koncernen er også blevet skoset for ikke at have lukket tilstrækkeligt mange af vertikalerne igen. Hvis man ser antallet af vertikaler, der enten er blevet lukket, frasolgt eller sammenlagt over de seneste 5-10 år, så får man ikke ligefrem indtrykket af, at den ikke har været i stand til at afvikle! Man får indtrykket af en koncern, der har været søgende omkring, hvordan man kan drive en forretning i en tid, hvor digital var lig med gratis, og hvor det var tydeligt at print-avisen kun gav en stakket frist. At den var søgende, har den til fælles med alle andre medier i verden. Men koncernen har været relativt eksperimenterende i sin tilgang, hvilket kan være en styrke, hvis man samler op på læringerne undervejs.


    Teknologien er moden nu
    Udefra set er én af grundene til, at man i 2018 kan tage et så radikalt nyt skridt, som Berlingske Media tager, at teknologien kan tilbyde noget andet. Ikke teoretisk, men i praksis. Hvor vi godt i 2015 kunne ane, hvor udviklingen var på vej hen, så var teknologien stadig umoden.

    Når man i dag uden at tøve kan nedlægge nicherne og fokusere på 4 centrale indholdsområder på samme domæne, må det alt andet lige også skyldes den måde, annoncørerne køber ind på i dag. De køber digitalt ind efter segmenter og deres adfærd i højere grad end efter en konkret placering. Derfor er relevansen af nichemedierne ikke helt så stor længere. Nu gælder det om at skabe en stor volumen af trafik på et samlet site. Når man kan sige, at man vælger at gøre det digitale produkt til hovedproduktet, så må det alt andet lige også skyldes, at dataopsamling og anvendelse er blevet meget mere centralt og forretningsskabende – og meget mere tilgængeligt for andre end Amazon og Google og de andre store platforme. Hvor langt Berlingske Media har tænkt sig at gå ad den vej, må tiden vise. Men tiden er moden. Det har den ikke været før.

    Man får indtrykket af en koncern, der har været søgende omkring, hvordan man kan drive en forretning i en tid, hvor digital var lig med gratis
    Det, der er 100% sikkert, er at der kommer nye bølger af forandringer inden for en 5-10-årig periode, som kommer til at have indflydelse på mediernes strategi. Allerede i dag er der bekymring hos nogle annoncører omkring programmatic advertising, som det hedder når man byder på bestemte segmenter og deres adfærd. Den form for indkøb kan føre nogle relativt uheldige placeringer med sig. Der er stemmer, der taler for, at man i højere grad skal købe konkrete placeringer ligesom ”i gamle dage”, fordi man kan beskytte sit brand bedre. Det bliver spændende at se, om nicherne vender tilbage, og i givet fald hvordan.

    Men for nu har Berlingske Media lagt en stærk digital forretningsstrategi frem. Som bekendt kan det være lige meget med strategien, hvis man ikke implementerer. Det bliver rigtigt spændende at følge udviklingen de kommende år. Herfra skal i al fald lyde et stort ”Yeah” og et håb om, at koncernen lykkes med sit turn around.
    Læs resten


    Et # der forandrer verden.

    17. februar 2018 holdt Emma Gonzalez, en overlevende efter skoleskyderiet i Parkland, Florida, tale ved et folkemøde for bedre våbenkontrol, der var arrangeret som følge af skyderiet. Rasende, ulykkelig og i knivskarpe vendinger råbte hun sin frustration og sorg ud.

    #neveragain rammer det magtfulde National Rifle Association lige i solar plexus. De klassiske argumenter fungerer ikke, når man står ansigt til ansigt med ofrene for den lovgivning, man advokerer for.

    Skoleskyderiet er en smertefuld hændelse og ikke nem at skrive om. Når jeg alligevel vælger at skrive om det, skyldes det den social media dynamik, der udspiller sig, og som vi har set flere eksempler på de senere år: samspillet mellem organisk reach, når mennesker deler med hinanden, og hashtag som organisationsform. Det er et samspil, man som klassisk afsender må interessere sig for. For når det rykker, så rykker det med ekspresfart.

    Emma Gonzalez går viral
     Gonzalez’ tale blev vist på CNN som en del af nyhedscyklen, ligesom andre frygtelige hændelser. Ude af øje, ude af sind kunne være overskriften på mediernes og befolkningens evne til at bevare fokus. Men CNN lægger indslaget på YouTube, ligesom versioner postes på andre etablerede mediers YouTube-kanaler. Totalt løber antallet af visninger op i mange millioner.

    Kombinationen af organisk reach og hashtag som organiseringsform gør det muligt at mobilisere hurtigere og mere effektfuldt end tidligere.
    Styrken af Gonzalez’ ord motiverer imidlertid andre til at dele. Hun har den unikke emotionelle karisma, som virker ekstremt godt på social media. Hun siger, hvad mange har sagt, men sjældent med en sådan ret. Hun har uangribelig etos som overlevende. Der er blandt andet en version, hvor nogen har filmet sit tv, mens indslaget kører på CNN, og uploadet optagelsen på YouTube. Den er alene set over 30.000 gange. En anden video er postet med teksten: Please. Brug 10 minutter på denne video. Reach bliver enorm, når individer deler med andre individer, der deler med andre individer, der … Alle bække små bliver til 18 mio hits på Google.

    Social media berører os, men risikoen for flygtighed er også stor her. Det har i årevis gjort det muligt for etablerede brancher og brands at være en tur i møllen uden at tage synderlig skade.


    Hashtag som organisationsform
    Men her kommer hashtag som organisationsform ind i billedet. Allerede dagen efter skyderiet opfandt Gonzalez og en håndfuld andre #neveragain og etablerede en Facebookgruppe. Det er naturligt for unge at organisere via social media. I skrivende stund har gruppen 139.000 medlemmer, og hashtag’et har mobiliseret gigantisk opmærksomhed og økonomiske bidrag, der gør det muligt at organisere mere aktivisme.

    #neveragain rammer det magtfulde National Rifle Association lige i solar plexus. De klassiske argumenter fungerer ikke helt så godt, når man står ansigt til ansigt med ofrene for den lovgivning, man advokerer for. Når hvert dialogmøde optages og deles #neveragain. Det er svært at tale om tryghed og retten til at kunne forsvare sig op mod de screens, der deles på social media, af elevernes gribende beskeder til hinanden, mens de var under beskydning. ”I love u babes” ”I love you too” ”U will be ok. Just pray”.

    Kombinationen af organisk reach og hashtag som organiseringsform gør det muligt at mobilisere hurtigere og mere effektfuldt end tidligere. Vi så det i det arabiske forår, en tragedie i sin egen liga. Vi har set det med #metoo.

    Hvor det før har krævet meget at få en stemme i den offentlige debat, er det blevet mere tilgængeligt. Et hashtag kan angribe NRA og få store støtter som Hertz til at trække sig.

    Det ændrer vores verden.
    Læs resten

    Det bliver endnu vanskeligere at få danskernes opmærksomhed i 2018. Selvom danskerne ønsker relevant indhold, især når de selv har bedt om det, og når det er gratis. Relevant!

    Facebook har ændret algoritmen, så venners indhold vises først, og Facebook-siders indhold nedprioriteres. Facebook-sider er det, de fleste brands driver, både kommercielle og personlige brands som fx politikere. Det satiriske medie Rokokopostens Facebook-side bliver fx i dag set af omkring 80% færre dagligt end før ændringen ifølge redaktøren Mikkel Andersson.

    Væk fra bruger-uvenlige annonceringsformater og over til noget faktisk værdifuldt for brugerne … Ellers bliver man straffet af brugerne. De slår mindst lige så hårdt som Facebook

    Ser vi bort fra Facebooks forklaring om, at vi får det sociale tilbage i sociale medier, har det enorme konsekvenser for alle Facebook-sider. Hvis man driver en side, er det farvel til reach, med mindre engagerede følgere deler Facebook-indholdet med venner. Eller man betaler ved kasse 1.

    Det har medført en strøm af posts fra Facebook-sider om, at følgere skal tilpasse indstillingerne, så den pågældende side bliver vist i brugerens feed. Men chok! Facebook har et loft over antallet af sider, en bruger kan vælge til: på 30! Siderne er derfor i hård konkurrence om brugernes gunst. Facebook har over de sidste ca. 5 år animeret til, at brands etablerede sider. Nu hvor en gennemsnitsbruger følger langt over 30 sider, og det nærmest er obligatorisk for brands at have en Facebook-side, skruer Facebook presset op for at betale. Med andre ord er det blevet sværere/dyrere at fange brugernes opmærksomhed på Facebook.


    33% bruger adblockers
    Det er også blevet sværere at fange brugernes opmærksomhed via digital annoncering. Ifølge en undersøgelse fra Slots- og Kulturstyrelsen fra 2017 har ca. 33% af danskerne adblockers på computeren, og 15% har det på smartphone. I aldersgruppen 12-34 år blokerer i gennemsnit 45% annoncer på computeren. Det giver os et billede af fremtidens tolerance for annoncering i de udformninger, vi kender i dag. Hvorfor adblockers? 75% angiver, at formaterne er forstyrrende. 68% siger, de fylder for meget. 66% er generet af retargeting, og 56% ønsker ikke at afgive adfærdsdata. De væsentligste årsager til ikke at have adblocker er, at man ikke ved, hvordan man installerer eller ikke havde kendskab til dem!

    På Facebook har brugerne aktivt bedt om at følge en side. Her vanskeliggør Facebook relationen mellem brand og følger. Der er dog en klar lektie at lære som brand om at være på sociale medier. Lær af dem, der har opbygget en solid følgerskare gennem relevans, engagement og liv. Det handler om godt indhold og om at vedligeholde en relation med afsæt i brugernes behov, drømme og ønsker, som tager temperaturen løbende på, hvor brugerne er mentalt og bidrager meningsfuldt til de tanker. Disse brands vil bedst overleve Facebooks algoritme-ændring. De er reelt relevante i brugernes liv, og brugerne vil derfor gerne interagere og dele.



    Nyt kommunikationsmindset er et must
    Den lektie skal overføres til anden annoncering, så vi kommer væk fra bruger-uvenlige annonceringsformater og over til noget faktisk værdifuldt for brugerne. Hvis man ikke kan/vil være social, skal man bruge andre kanaler, men stadig levere særdeles relevant indhold. Det kræver en ændring af mindset og en omfordeling af kommunikations- og annonceringskronerne, så det, der rammer brugerne, har en egentlig værdi for dem. Ellers bliver man straffet af brugerne. De slår mindst lige så hårdt som Facebook.
    Læs resten

    Man skal virkelig passe på med at være for enøjet omkring det digitale. Digital er fremtiden, ingen tvivl om det. Men vores tilgang til digital er i dag er at ligne med telefoniens allertidligste dage. Og der er afledte fejlkilder forbundet med vores nuværende brug af digital, som man godt kan være tilbøjelig til at glemme.

    For eksempel tests i rekruttering
    Der er helt sikkert gode argumenter for at teste i rekruttering. Og det er rigtigt smart, at man kan fjernteste ansøgere, så de ikke skal komme ind og bruge en halv dag på tests, sådan som man skulle ”i gamle dage”. Det er en gevinst for både ansøger og virksomhed. På papiret. Typisk går sådanne tests ud på, at man skal læse og afkode tekst, grafer eller figurer og besvare fakta-spørgsmål korrekt og på tid. Men når man ser på faktiske menneskers faktiske adfærd, så har en meget stor andel af os behov for at sidde med tekst i hånden. Vi har behov for at være i fysisk kontakt med indholdet. Det betyder, at vi noterer, tegner, highlight’er, flytter og sammenstiller ark og passager af tekst på måder, som det digitale slet ikke giver mulighed for endnu.

    Det vi kan i dag med digital er uendeligt lidt i forhold til potentialet. Vi er stadig i langt de fleste tilfælde bundet op på en skærm. Den skærm kan vise os noget. Men læg mærke til, hvad der ofte sker, når vi for alvor skal forstå det, vi får præsenteret digitalt.  Det digitale lag er simpelthen ikke nok.
    Så disse digitale tests undersøger strengt taget ikke ansøgers reelle evne til at afkode og forstå tekst, grafer og figurer, nej de undersøger, hvem der har nemt ved at gøre det abstrakt uden at have kroppen med i processen. Modne virksomheder anvender heldigvis sådanne tests som et samtaleværktøj, fremfor som en label på en ansøgers kompetencer. Men spørgsmålet er, om denne type digitale tests overhovedet er umagen værd for virksomhed og ansøger, når fejlkilden er så manifest. Det samme gælder i og for sig for alle de digitale eksaminer som børn og unge underkastes.

    Nogle vil sige, at vi skal vænne os til at læse digitalt, og det er kun et problem for ”de gamle”. Det er en misforståelse. Unge mennesker, såkaldt digitalt indfødte, foretrækker ikke nødvendigvis at læse digitalt. Unge har i lige så høj grad som os andre brug for at have kroppen med, når de skal erkende verden. De læser faktisk tekst på papir, highlight’er passager, tager noter og flytter rundt på information for at skabe de bedste personlige præmisser for forståelse.


    For eksempel online butikker
    Se denne reol for dig, Den er 70x70x40cm, lavet af lyst fyrretræ med 4 flytbare hylder. Den koster kr. 5.500. Du kan nok godt danne dig et billede af, hvordan reolen ser ud, og hvis beskrivelsen er ledsaget af en billedserie, så hjælper det også. Men faktum er, at vi oplever med kroppen. Vi forstår reolen bedre, når vi ser den i virkeligheden og kan mærke fyrretræet, føle træets struktur, vi kan opleve reolens fysiske form. Vi kan mærke, om vi kommer til at elske det møbel, eller om det ikke berør os synderligt. Er det vores reol, eller er det bare en reol?

    Vi har forelsket os i online butikker som en virkelig smart måde at få omsat nogle produkter. Og det er også smart, især når det er standard-produkter. Box-sættet med alle Olsen-banden filmene er det samme. Men tanken om, at handel lige så godt kan være 100% digital, fordi det er smart, man sparer husleje, mens man får en bedre economy of scale er, ja, en halv sandhed, som også Amazon har erkendt. I dag eksperimenterer Amazon med fysiske butikker, og andre eksperimenterer med en show-room tilgang til salg, hvor kunderne oplever varerne og derefter bestiller. Digital er smart til reach og awareness, men det er endnu bedre at koble til kontaktpunkter, hvor mennesker kan være i berøring med produkterne, og i visse tilfælde også med kundeservice, fordi det giver en bedre oplevelse af produktets karakter.


    For eksempel e-mail og digitale workspaces
    Jo, det er jo supersmart, at man kan sidde kl. 22.30 og svare på mails og sætte folk cc. og bcc på mailen, så man sikrer, at alle er ombord. Men kunsten at skrive en e-mail, der både er forståelig og ikke skaber misforståelser eller direkte medvirker til konfliktskabelse er desværre de færreste af os forundt. Den tid, der efterfølgende bruges hos modtagerne på at fortolke mailen, respondere, og som vi så på vores side skal svare tilbage på, nedskalere eventuelle konflikter, etc., den tid ville være brugt langt bedre ved at tage telefonen og ringe, eller endnu bedre gå hen og tale fysisk med det andet menneske.

    For hvor de færreste af os er naturlige tekstforfattere, så er de fleste af os ret gode til at omgås andre mennesker og kalibrere vores verbale kommunikation. Det kan selv ikke en lang stribe smileys og like-emojis levere lige så elegant 😊


    For eksempel afvikling af fysiske magasiner
    Fysiske magasiner er et produkt, hvor rigtigt mange har skåret fra over de senere år, fordi det er smartere at kommunikere digitalt. Fx har Lego for nyligt afviklet deres børnemagasin til fordel for en app. En app som ligger på telefonen – så kort tid, der er plads på børnenes telefoner – men som har lav gemmeværdi. Et blik ind på kernemålgruppens værelse vil vise, at magasinerne ligger der, godt og grundigt gennemlæst, med krøllede hjørner, fordi de er blevet krammet, har været med i seng, med i børnehaven eller skolen, og fordi de er blevet brugt til at orientere venligt, men bestemt om ønsker til næste gave. Det er slut, fordi app’en er smartere – så er man jo i lommen på alle forbrugerne. Måske er den også billigere. Isoleret set. Hvis man ikke tager den langsigtede værdi af at være fysisk til stede i familiernes liv med i betragtning.

    Mange har lukket det fysiske magasin for i stedet at bruge e-mail nyhedsbreve, apps og websites. Men den fysiske oplevelse af at bladre frem og tilbage, at dykke ned, at tage quizzen på side 12, at mærke duften af tryksværte, den får du ikke digitalt. Og magasinet har en opmærksomhedsværdi, langt ud over det digitale. For ingen digital tjeneste ud over Facebook og lignende social media kan slå et godt magasin på engagement og deleværdi. Især ikke i en tid, hvor alle de andre går digitalt.

    Men det går vel over med de digitalt indfødte!? Tværtimod. Studier viser, at unge foretrækker at læse på print.

    Digitale tests undersøger strengt taget ikke ansøgers reelle evne
    Dermed ikke sagt, at digital er død. I stedet kan man lave koblingen mellem digital og print. Det har Lego eksperimenteret med ved at lave augmented reality oven på det halvårlige katalog, så barnet oplever et digitalt lag, der beriger katalogoplevelsen. The Economist gør det ved at tilbyde video og podcasts digitalt. Som et supplement, der kan tages med på farten i løbet af ugen.


    Next generation digital
    Digital udvikler sig heldigvis hele tiden. Om ikke så mange år vil vi undre os over den fascination, vi har haft ved devices med skærme. Digital bliver vævet mere og mere ind i fysiske objekter, som vi faktisk ikke engang tænker over er digitale. Helt ligesom vi ikke i dag tænker over, at der er strøm i mange af vores genstande. Vi tilslutter dem bare, eller lader dem op. Sådan er det.

    Jeg plejer at sige, at kroppen er den menneskelige udviklingshistories bedste device. Kroppen består af skelet, organer, væv og ekstremiteter etc. og af kognitive systemer. Disse hænger sammen. I samspillet kan kroppen afsindigt meget. Den kan være i kontakt med andre mennesker, den kan mærke, føle, tænke, forandre, eksperimentere, lære, reagere. Med hænderne og fingrene kan vi erkende langt mere, end hvis vi har hænderne bundet på ryggen. Vores evne til at ordne verden reduceres, hvis vi er overladt til tanken alene.

    Det vi kan i dag med digital er uendeligt lidt i forhold til potentialet. Vi er stadig i langt de fleste tilfælde bundet op på en skærm. Den skærm kan vise os noget, og vi kan blive informeret, underholdt, og vi kan også inputte indhold digitalt, når vi svarer eller liker. Men læg mærke til, hvad der ofte sker, når vi for alvor skal forstå det, vi får præsenteret digitalt. Frem kommer papir, pen og lignende, som vi fysisk kan interagere med. Det er fordi, vi er i gang med at forstå verden med kroppen. Det digitale lag er simpelthen ikke nok. Hjernen fungerer dårligere, når vi ikke har kroppens funktioner med.

    Vi har tvunget os selv ind i en meget snæver ramme. Vi har bildt os selv ind, at hvis vi bare kunne formidle via en skærm, så var det godt. Væk med papir, væk med print, nej, et brev er da bare totalt old school, eksamen skal da selvfølgelig være digitalt. Men de versioner af digital, vi kender i dag har ikke tænkt kroppen med som en signifikant del af vores evne til at forstå, lære eller skabe.


    For eksempel:
    Hos Operate, hvor jeg arbejder, hvor vi udvikler fysiske vægge, der er digitale, og som fortæller en historie, så man ved berøring igangsætter en formidling, som er fysisk, auditiv, visuel og emotionel. Man har hele kroppen med. Uden at tænke et sekund over, at man står midt i en digital installation.

    Fysiske vægge, som vi kan interagere med. En kropslig digital oplevelse, helt uden skærm.

    For eksempel:
    I butikker, der eksperimenterer med check outs, hvor skannere registrerer de varer, du har med ud af butikken og trækker beløbet på din konto.

    For eksempel:
    Flipped learning, hvor elever får præsenteret grundforløb digitalt, mens undervisningen er den rolige kontekst, hvor læreren hjælper den enkelte elev med dennes individuelle opmærksomhedspunkter.

    Det er den verden, vi bevæger os hen mod. Hvor vi anvender digital som en berigelse af vores fysiske verden frem for som en snæver, skærmfokuseret ramme.

    Det bliver godt at komme derhen.
    Læs resten
    Ældre
    Artikler

    Ina Rosen

    Jeg er direktør i kommunikations-virksomheden Operate a/s. Jeg har mere end 12 års erfaring med at hjælpe danske og internationale virksomheder, medier, organisationer og offentlige myndigheder med digitale løsninger, og har for øvrigt en religionssociologisk ph.d. med i bagagen.

    Bloggen her handler om must win battles. Mest om digitale mwbs, men da digitalisering fletter sig ind i alle aspekter af forretning og dagligdag, kan det ikke undgås at tale bredere. Tak for at du vil læse med.

    Min egen must win battle er klar: med digital som driver hjælper jeg mine kunder til at opnå de bedst tænkelige resultater for brugerne og for forretningen. De to går nemlig hånd i hånd.

    Vejene til at lykkes ændrer sig hele tiden takket være nye teknologiske muligheder. Men ambitionen består: Jeg brænder for at skabe resultater, hvor digital bruges til at skabe mere sammenhæng, mere tilgængelighed, mere lækkerhed og mere overskud på tværs af hele værdikæden og i relationen med brugerne.

    Se også

    • Kan dit brand tåle at bruge influencers?
    • Datadrevet marketing stiller store krav til virksomhederne
    • Data: At man kan, er ikke det samme som, at det er rigtigt at gøre
    • Berlingskes strategi er stærk, digitalt født tænkning

    Created with by BeautyTemplates | Distributed By Gooyaabi Templates

    Back to top